Jeg er født i 1968 og blev færdig som Kulturgeograf (Cand. Scient.) ved Københavns Universitet i 1998. Uafbrudt succes og en konstant omstilling til omstilling. Eventuelle nederlag (husker ingen) har jeg vendt til konstruktiv erfaring. Jeg har en dejlig kvinde og med hende to dejlige børn.
Under studiet fik jeg fingrene i en PC (model 286, 20 mb harddisc, 8 ram, pragtfuld maskine). Lynsnart lærte jeg at sige HTML og finde ON-knappen. Dengang gav det mig et job som IT-kyndig indenfor programmer og opdatering af databaser. Det ville det ikke gøre i dag.
I et børsmæglerselskab fik jeg hurtigt rollen som IT-underviser. Det var i den historiske overgang fra tegnbaserede programmer uden brugervenlighed til WordPerfect og mystiske fædre af de senere Office-pakker. Jeg havde det rigtig godt med at gøre mig forståelig, og formidlerrollen har jeg dyrket lige siden.
Ad omveje og genveje røg jeg over i IT-branchen, og fra år 2000 har undervisning, projektledelse og konsulent-arbejde i enhver IT-afskygning været mit arbejdsfelt. Det blev hurtigt en yndlings-udfordring at formidle tungt og fremmedartet IT-stof på en spændende og tilgængelig måde - selvfølgelig overfor slutbrugere, men også i forbindelse med opbygningen af netværk og projektteam - og i selve spændingsfeltet mellem kunder, ledere, programmører og sælgere.
Og nu til en søgt løkke (og lykke) på min storytelling: Mit kulturgeografiske fag - med al dets brødløse vægtning af kommunikationsteori, livsformsteori, sociologi og læringsprocesser - er med tiden blevet til et "praktis-orienteret studieforløb". Hvem søren skulle ha' troet det? Måske blot tilfældighed på tilfældighed, og skal jeg klæbe rosende ord på mig selv, så må det være nysgerrighed, arbejdsglæde og ansvarsbegær samt konstant lyst til at møde mennesker, som jeg kan hive visdom ud af.
Familie, bøger og masser af sport (fodbold, tennis, løb), Skolebestyrelses-arbejde og IT-laug. Og så elsker jeg at skrive. Jeg har skrevet én bog engang, men den var både kedelig og mangelfuld. Det positive i den historie er, at jeg tydeligt kan se det kedelige og mangelfulde i dag - og det kunne jeg vist ikke dengang (for 14-15 år siden). Det er jo udvikling!
Og faglitteratur. Mine helte er Bauman, Habermas, Nietzsche, Camus og Foucault. Jeg bliver helt trist ved at tænke på, hvor gamle disse drenge er blevet - og hvor død Nietzsche, Musil, Foucault og Bauman er. Jeg får ikke læst nok bøger og jeg får ikke deltaget nok i det københavnske kulturliv og jeg svømmer ikke nok og varmer sjældent op før sport. Hvilket er uhensigtsmæssigt. Men sådan er livet jo. Også.
Til toppen
Frederik Nissen
CVR: 33291086
- Projektledelse
- uddannelse
- analyser
- netværk
2024
Visitkortet er også til undervisningsbrug,
hug hvad du vil...
Webnissen.dk
Pitstep.dk